Grundkursus: Fordøjelsesproblematikker og irritabel tarm for fagprofessionelle
Forstå mave-tarm lidelser. Helhedsorienteret tilgang med fokus på psykosomatik, nervesystem og stress. Få viden og konkrete redskaber til arbejdet med målgruppen.
Møder du tit nogen med irritabel tarm i dit arbejde?
Over en million danskere har ondt i maven og tilstanden bliver betegnet som en folkesygdom. Både indenfor det etablerede og alternative sundhedssystem møder fagprofessionelle, klienter i deres klinik eller elever i undervisningssituationer som lider af fordøjelsesproblematikker og irritabel tarm. Flere af behandlerne og underviserne oplever at mave-tarm problematikken går udenfor deres fagområde og at de mangler redskaber og viden til at møde personen foran dem eller hjælpe videre.
På grundkurset får du:
- De 3 vigtigste spørgsmål du skal stille din elev eller klient.
- Anatomisk og fysiologisk gennemgang af mave-tarm kanalen og tilhørende organer.
- Viden om irritabel tarm diagnosen.
- Nyeste forskning på området.
- Det autonome nervesystems fine samspil med fordøjelsen og konsekvenserne af stress sygdom.
- Viden om det enteriske nervesystem (mavens eget nervesystem).
- Forståelse af problematiske muskelspænd for fordøjelsen.
- Konkrete yoga- og stræk øvelser.
- Irritabel tarm og psykosomatiske faktore.
- Overordnet psykosomatisk tilgang til fysisk kontakt og berøring ifht. målgruppen i en behandling og undervisnings situation.
Foredraget starter med en gennemgang af mave-tarm kanalen og dens fascinerende opgaver og betydning for resten af kroppens funktion. Med afsæt i denne grundlæggende viden ser vi på hvad der sker når fordøjelsen ikke fungerer. Her gennemgåes Rom kriterierne III som grundlag for diagnosen irritabel tarmsyndrom, som irritabel tarm betegnes i det danske diagnose system. Yderligere dykkes ned i hvilke udløsende faktorer der er i spild og hvilket symptombillede den typiske mave-klient eller yogaelev har.
Mange har fordøjelsesproblemer pga. stress eller med stress som udløsende faktor i deres mave-tarm sygdom, derfor fylder nervesystemet en del på grundkurset. Det autonome nervesystem og herunder sympaticus og parasympaticus nørdes i relation til fordøjelsesprocessen, specielt hvilke konsekvenser et overaktivt sympaticus har for mave-tarm problemmer.
Når man møder mave-tarm klienter eller elever i sin undervisning er det vigtigt at have en forståelse for at der kan være mange indgangsvinkler til problematikken. Her gennemgår vi, hvordan muskelspænd særligt i bækkenområdet og vejrtræknings muskulaturen kan spille ind. Der inspireres med konkrete yoga- og strækøvelser og hvordan man kan vinkle og fokusere sit program eller behandlingstilgang med omdrejningspunkt i mave og fordøjelse. Yderligere bringes de psykosomatiske vinkler, som ofte er en del af mave-tarm problemer, i spild. Både hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med målgruppen, men også hvordan man skal overveje og reflektere over brugen af fysisk kontakt, hvad end det er på briksen eller på yogamåtten.
Grundkursuset er bygget op med en vekslen mellem teori og små udvalgte praksis øvelser f.eks. yoga- og muskelstræk, som en mulighed for at se teorien bag øvelserne i praksis. Øvelserne vil også tjene som inspiration til egen undervisning og behandling samt til reflektion over mave-tarm problematikker generelt.
Om underviseren
Lisbet K. Nør har specialiseret sig i irritabel tarm lidelsen og udbyder i sin virksomhed “Better ways of living” både foredrag, workshops, samt individuelle behandlingsforløb til målgruppen. Det er med personlige erfaringer og relevante uddannelser i ryggen at Lisbet har udviklet gruppeforløb skræddersyet til folk med mave-tarm problematikker. Hendes generelle tilgang er helhedsorienteret i arbejde med irritable tarm og hendes mange erfaringer inddrages undervejs på kurset.
Vil du vide mere om Lisbet og hendes faglige baggrund, se her.
Praktisk
- Onsdag d. 26 juni 2019
- kl. 12.30-16.30
- Hos Salig: Masnedøgade 20, 2100 København Ø.
- Pris: 650 kr.
- Tilmelding er nødvendig